Klikket fører til Vejle Museums facebook   Pil som peger mod overskriften: Vejleegnens Museer Klikket fører til forsiden Pil som peger mod overskriften: Vejleegnens Museer    

ARKÆOLOGI

 

HISTORIE

 

BØRN & UNGE

 

MUSEUMSBUTIK

 

KONTAKT

 

MERE >

 

Vejle Museums logo

<< TIL FORSIDEN

Ansvarsområder >
Arkæologi aktuelt >
Skal du bygge? >
Fund af fortidsminder >
Bygherrerapporter 2009 >
Bygherrerapporter 2008 >
Bygherrerapporter 2007 >
Bygherrerapporter 2006 >
Bygherrerapporter 2005 >
Bygherrerapporter 2004 >

 

 

 


2011

ARKÆOLOGI I JELLING


[Tilbage til Arkæologi aktuelt...]

 

Nyt fund af langhus fra vikingetid/tidlig middelalder ved Grejs

 

Udgravningsfeltet hvor langhuset og de andre arkæologiske spor dukkede op. Lige til venstre for udgravningen ses boldbanerne tilhørende Grejs Skole.

Udgravningsfeltet hvor langhuset og de andre arkæologiske spor dukkede op. Lige til venstre for udgravningen ses boldbanerne tilhørende Grejs Skole.

 

I den vestlige udkant af Grejs By har arkæologer fra Vejle Museum i de forgange uger (marts 2011) blandt andet undersøgt et ca. tusind år gammelt langhus og andre fund fra gammel tid. Udgravningerne i området har fundet sted forud for byggemodning og boligudstykning i den kommende Grejs Søpark.

I den sydøstlige del af det kommende boligområde fandt arkæologerne således resterne af et træbygget langhus med krumme langsider og (formodentligt) lige gavle. Huset har således været lidt over 5 meter bredt på midten, hvor det var bredest og formentlig omkring 13 meter langt. Det kan dog heller ikke udelukkes, at huset reelt har været lidt længere. Ud for den østlige ende af huset er der en række moderne grøfter og nedgravninger og den østlige gavl kan derfor ikke placeres med sikkerhed.

Ud fra formen på langhuset skal det sandsynligvis dateres til et sted omkring 1000 eller 1100-tallet efter Kristi fødsel, det vil sige i den sene vikingetid eller tidlige middelalder. I forbindelse med udgravningen af huset er der dog taget en række prøver fra jorden i husets stolpehuller som så efterfølgende kan analyseres og måske give en mere præcis datering.

Umiddelbart i forlængelse af ovennævnte langhus, blev der fundet sporene efter en mindre bygning, formentlig en staklade til korn eller et lille udhus.

Langs den nordlige side af disse to bygninger blev der blandt andet også fundet en såkaldt brydegrube, som er et anlæg, der viser et stadie i forarbejdningen af hør til tekstiler.For at kunne bruges til at fremstille tekstiler har hør skulle igennem en længere forarbejdning, hvor det blandt andet har skulle forrådne i vandfyldte brønde og herefter tørres over stærk varme. Den fundne brydegrube er således der, hvor selve tørringen af hørstænglerne har foregået. Det vides dog endnu ikke, om det har været de mennesker, der boede i langhuset, som også har forarbejdet hør, eller om det har tilhørt ældre eller yngre bebyggelser på stedet.

En oversigtstegning over udgravningsfeltet og de vigtigste fund og anlæg.

En oversigtstegning over udgravningsfeltet og de vigtigste fund og anlæg.


Signaturforklaring:
Mørkeblåt = Langhus fra vikingetid/tidl. middelalder
Blågrønt (prikkerne yderst til venstre) = Udhus/staklade
Sort = hørbrydegrube
Rødt = Moderne grøfter og nedgravninger
Skraveret linie = kanten af udgravningsfeltet

ARKÆOLOGISK
ORDBOG

 

Vejle Museum

tlf. 76 81 31 00

vkh@vejle.dk

Randbøldal-Museet

76 81 31 10

randbol@vejle.dk