Klikket fører til Vejle Museums facebook   Pil som peger mod overskriften: Vejleegnens Museer Klikket fører til forsiden Pil som peger mod overskriften: Vejleegnens Museer    

ARKÆOLOGI

 

HISTORIE

 

BØRN & UNGE

 

MUSEUMSBUTIK

 

KONTAKT

 

MERE >

 

Vejle Museums logo

<< TIL FORSIDEN

Ansvarsområder >
Arkæologi aktuelt >
Skal du bygge? >
Fund af fortidsminder >
Bygherrerapporter 2009 >
Bygherrerapporter 2008 >
Bygherrerapporter 2007 >
Bygherrerapporter 2006 >
Bygherrerapporter 2005 >
Bygherrerapporter 2004 >

 

 

 


2011

ARKÆOLOGI I JELLING


[Tilbage til Arkæologi aktuelt...]

 

Nye fund af gamle jernudvindingsovne i Grejs

Oversigtstegning af udgravningen

Oversigtstegning af udgravningen

Signaturforklaring:
Sort = jernudvindsovne
Orange = fyldskifter iblandet jernalderkeramik

 

I forbindelse med en kommende byggemodning og boligudstykning i den vestlige udkant af Grejs, har arkæologer fra Vejle Museum fundet spor efter jernudvinding fra gammel tid.

Det, der er fundet, er de nederste rester af selve de ovne (såkaldte slaggegrubeovne), hvor jernet er udvundet fra råmaterialet, malmen. I bunden findes resterne af den slagge, affaldsproduktet fra jernudvindingen, som er løbet ned i bunden af ovnen.

De øvre dele af ovnen, som har haft form som en høj ovnskakt opbygget af lerblokke, har ikke overlevet til i dag.Dels har de været brudt i stykker dengang for at skaffe adgang til det udvundne jern, og dels har tidens tand - og ikke mindst århundredes pløjning af marken ovenover - gjort at der som regel kun er de allernederste dele af ovnene tilbage. I nogle tilfælde kan der dog findes fragmenter af den øvre ovnskakt oven på slaggegruben.

Præcist hvor gamle disse jernudvindingsovne i Grejs er, vides dog endnu ikke med sikkerhed. Jern har været udvundet i sådanne, eller lignende, ovne fra omkring Kristi fødsel og frem til vikingetiden. Der er fundet keramik fra århundrede umiddelbart omkring Kristi fødsel, i nogle nedgravninger tæt på, men det er endnu ikke sikkert om disse reelt er samtidige med ovnene.

Der er dog taget prøver, blandt andet af bevaret trækul, fra de undersøgte ovne og dette vil nu blive analyseret ved hjælp af den såkaldte kulstof-14 metode, som så kan være med til at datere jernudvindingsovnene i Grejs mere præcist.

Derudover vil det måske også være muligt at finde ud af noget mere om selve malmen og jernproduktionen på stedet. Hvor stammede råmaterialet eksempelvis fra, var det hentet fra andre egne af Danmark eller kom det udefra, og hvor meget jern kan der have været produceret?

Tilbage står også spørgsmålet, hvor de mennesker der udvandt jern i området boede. Den eneste bebyggelse, der er fundet i nærheden, er det ene langhus og udhus, der ligeledes er fundet inden for den kommende Grejs Søpark - se artiklen på Vejle Museums hjemmeside. Der er dog indtil videre intet, der knytter de to lokaliteter til hinanden, og den tilhørende bebyggelse kan jo også - såfremt der overhovedet stadig kan findes spor af den - ligge uden for de områder, der kan undersøges nu.


Afgravning af søgegrøfter i forbindelse med de arkæologiske udgravninger ved Grejs Søpark. Området, hvor jernudvindingsovnene blev fundet, ligger i billedets baggrund op imod Holtumvej. I baggrunden til venstre kan ses Grejs Kirke.

En af de undersøgte jernudvindingsovne, som den så ud i overfladen af udgravningsfeltet.
Målestokken er 40 cm. lang.

Den nederste del af en jernudvindingsovn under udgravning. Her ses selve bunden af ovnen, hvor affaldsproduktet - den såkaldte slagge - løber ned i forbindelse med udvindingen af jernet.
Målestokken er 40 cm. lang.

ARKÆOLOGISK
ORDBOG

 

Vejle Museum

tlf. 76 81 31 00

vkh@vejle.dk

Randbøldal-Museet

76 81 31 10

randbol@vejle.dk