|
JULEARRANGEMENT PÅ EGNSMUSEET I VANDEL
Tidspunkt: 2. december kl. 13-16
Sted: Egnsmuseet i Vandel, Grindstedvej 30, 7184 Vandel
Kl. 16 tændes juletræet, som står i museumshave.
Derefter går alle med fakler til Dagli’Brugsen, hvor
børnenes "julesokker" bliver hængt op.
Randbøl Sogns Lokalarkiv- og Museumsforening holder julestue
på Egnsmuseet i Vandel søndag d. 2. december. Her vil
der være varme æbleskiver med sukker og syltetøj,
kaffe og te på kanden, hertil sprøde brune kager. Til
børnene er der saftevand og tilbuddet om at klippe julepynt.
Arrangementet afsluttes med, at vi synger nogle julesalmer/-sange,
derefter tændes juletræet, som Vandel Borgerforening
har stillet op i Egnsmuseets have. Herfra går vi i fakkeltog
til Dagli’Brugsens parkeringsplads, hvor juletræet står
klar til at blive tændt. Også i år vil der blive
spillet levende julemusik inden træet tændes.
Når træet er tændt råber børnene
på julemanden og hvis han kommer frem, kan de mod at aflevere
en ”julesok” til ham få udleveret en godtepose.
”Julesokken” bliver hængt op i indgangen til Dagli’Brugsen.
|