|
<< TIL FORSIDEN
|
|
VEJLE MUSEUM
- udstilling og arrangementer 2010 |
| |
VEJLE
MUSEUM - FOREDRAG 2010 |
DANMARKS DÅBSATTEST
– hvad er det, der gør Jelling-stenene til
noget særligt?
Jelling Monumenterne blev i 1994 som det første danske sted
optaget på ”Verdensarvslisten” – UNESCO´s
verdensomspændende liste over kulturhistoriske og naturhistoriske
lokaliteter med en helt særlig betydning. Men hvad er det,
som gør
runestenene og gravhøjene i Jelling så enestående,
at de er kommet i selskab med det Athens Akropolis og Egyptens pyramider?
v/ Direktør Steen Hvass, Kulturarvsstyrelsen
Tid: Torsdag 16. september kl. 19.30
Sted: Foredraget afholdes i ”Pakkeriet”,
Spinderihallerne, Spinderigade 11, Vejle
Pris: 50,- kr.
|
| |
HARALD KONGE BØD GØRE
– om runerne i Jelling og andre steder
Runestenene i Jelling er fascinerende og fortæller om, da
Danmark blev Danmark. Men hvordan opstod runeskriften egentlig,
og hvorfor begyndte man at rejse så mange runesten i vikingetiden?
I foredraget skal vi høre om runernes udvikling fra jernalder
til middelalder, og vi skal høre om, hvordan runeskriften
blev brugt, først af fyrsternes håndværkere,
siden af menigmand. Foredraget vil fokusere særligt på
runestenene i Jelling og deres samtidige søskende.
v/ Museumsinspektør Lisbeth Imer, Nationalmuseet
Tid: Torsdag 23. september kl. 19.30
Sted: Spinderihallerne, Spinderigade 11, Vejle
Pris: 50, - kr. |
| |
JELLING-STENENE
– under konservatorens lup
Siden de to sten i Jelling blev tilhugget som runesten har klimatiske,
kemiske, biologiske samt menneskeskabte nedbrydningsfaktorer sat
sit præg på stenene,
hvor også den geologiske oprindelse er af betydning for den
aktuelle bevaringstilstand.
En bevilling fra VELUXFONDEN gjorde i 2006-07 det muligt for Nationalmuseet
at gennemføre en videnskabelig undersøgelse af runestenene.
Klimamålinger, 3D-lysscanning og arkivstudier samt granskning
af begroning og sammensætningen
af mineralkorn belyste bevaringstilstanden; også over en længere
tidshorisont og ledte frem til den triste konklusion, nemlig en
konstatering af en yderst kritisk tilstand for Gorms lille runesten
og en meget kritisk tilstand for Haralds store runesten.
v/ Konservator Susanne Trudsø, Nationalmuseet
Tid: Torsdag 30. september kl. 19.30
Sted: Foredrag afholdes i Kongernes Jelling, Gormsgade
23, Jelling
Pris: 50, - kr. |
| |
Dronning Gundhild og de andre "mosefolk"
- hvem var de?
Vi skal en tur ud blandt 'mosefolket' og høre nogle af de
dramatiske fundhistorier,
om mosernes konserverende egenskaber, om mosefolkets samfund, hvorfor
ligene
endte i moserne og meget andet.
v/ Christian Fischer, museumsinspektør, Silkeborg Museum
Tid: Onsdag den 13. oktober kl. 19.30
Sted: Vejle Museum, Spinderigade 11E, Vejle
Pris: Pris 50,- kr.
Tilmelding Vejle Museum, vkh@vejle.dk
Arrangør Vejle Museum |
| |
Hvordan gik dronning Gundhild Klædt?
Hør om de sidste forskningsresultater fra arbejdet med de
fantastiske samlinger
af tekstil- og skinddragter fra de danske tørvemoser. Moderne
analysemetoder
som kulstof-14, farve- fiber- og strontiumanalyser har givet et
helt nyt indblik
i dragten i den tidligste jernalder.
Med udgangspunkt i mosefund fra Haraldskær skal vi se nærmere
på periodens
dragtteknologi og håndværkstradition.
v/ Ulla Mannering, centerleder, Center for Tekstilforskning
Tid: Onsdag den 27. oktober kl. 19.30
Sted: Vejle Museum, Spinderigade 11E, Vejle
Pris: 50,- kr.
Tilmelding Vejle Museum, vkh@vejle.dk
Arrangør Vejle Museum |
| |
Dronning Gundhild på Sygehuset
De berømte danske moselig har igennem de seneste 10 år
været underkastet fornyede sundheds- og naturvidenskabelige
analyser.
Ikke mindst har de været en tur igennem moderne hospitalsskannere,
hvorved megen ny viden er blevet tilvejebragt.
I nogle tilfælde er vi kommet tættere på dødsårsagen,
for Grauballemandens vedkommende kunne vi vitterligt give en retsmedicinsk
rekonstruktion af hans henrettelse, og i andre tilfælde var
skanningerne vigtige for konservatorerne.
Nye analysemetoder har også givet ny viden om deres levevis,
så vi bedre kan sætte disse mennesker i relation til
datidens samfund.
Endelig har det i flere tilfælde været muligt at foretage
den ultimative rekonstruktion:
gengivelsen af deres ansigter.
v/ Niels Lynnerup, professor, Retsmedicinsk Institut
Tid: Onsdag den 3. november kl. 19.30
Sted: Vejle Museum, Spinderigade 11E, Vejle
Pris: 50,- kr.
Tilmelding Vejle Museum, vkh@vejle.dk
Arrangør Vejle Museum |
|
|
|