Syntetiske farver

På din vej rundt i farveriet finder du også de syntetiske farver, som er meget lettere og billigere at arbejde med end de naturlige. Allerede i begyndelsen af 1800-tallet arbejdede farvere og kemikere i Tyskland og England med at finde plantefarvernes kemiske formel, men først i 1856 lykkedes det at fremstille et syntetisk farvestof, anilin, som er basisk, på grundlag af stenkulstjære, der er et biprodukt ved gasudvinding.
I 1859 kunne man fremstille det røde farvestof Fuchsine (krap), men det havde ikke gode farveegenskaber. I 1873 kom svovlfarverne, der er syrefarvestoffer. Først i 1897 fandt tyskeren D. Bayer det syntetiske farvestof indigo med stenkulstjære som udgangsmateriale.

De første syntetiske farver havde stærke kulører, de var ikke særlig holdbare og falmede hurtigt. Derfor stræbte farver Ejnar Hansen (1885-1958) fra Vejle efter at gøre de syntetiske farver bløde og afstemte, så de passede bedre sammen, og med at gøre farverne mere lysægte. Hans epokegørende arbejde foregik fra1915-40.