|

<< TIL FORSIDEN
|
|
Vejle Museum
Vejle Museum formidler Vejles historie helt tilbage fra oldtiden og frem
til i dag. Museet har udstillingssteder i Vejle Vindmølle og Munkenes
Teglovn.
Vejle Museum i Spinderihallerne
Alt efter tilvejebringelsen af finansiering forventer Vejle Museum at
åbne dørene for publikum i Spinderihallerne, Spinderigade
11 i Vejle i 2010-2012.
Derudover sker formidlingen gennem foredrag, byvandringer, i publikationer
og meget mere.
Formidlingen af historie på internettet er i de seneste år
blevet opprioriteret og blevet en integreret del af Vejle Museums formidling.
Denne formidling retter sig især mod skoleklasser og andre børn
og unge.
Vejle Museum har endvidere ansvaret for det arkæologiske arbejde
i Vejle og Fredericia kommuner. Det indebærer, at museet indsamler
og registrerer arkæologiske fund og foretager arkæologiske
udgravninger i området. I samarbejde med museets arkæologer
varetager Historie/Nyere Tid den fysiske kulturarv i den sydlige del af
Vejle Kommune, der særligt behandler bygningskulturen i form af
bevaringsværdige bygninger.
|
|
|